Blacksnow Helpdesk Alt om skiudstyr og MTB udstyr.

Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på et emne eller noget specifikt og se om vi har svaret liggende til dig.

18 tips til at undgå MTB skader

Vi kan ikke løbe fra at der er en risiko ved at køre MTB. Det er hvad vi vil kalde farligt, men dog mere risikofyldt end f.eks. hiking eller at cykle en tur på landevejen. Det betyder dog ikke at du ikke kan undgå, eller i det mindste minimere riskoen for mountainbike skader. En smule forberedelse og små tips og tricks, vil hjælpe dig til at undgå mange skader.

SÅDAN UNDGÅR DU MTB SKADER

Mountainbike skader er falder typisk ind i to kategorier.

  • Slidskader, som typisk kommer fra dårlig forberedelse, overtræning og/eller at køre for langt, for hurtigt.
  • Skader som kommer efter styrt

Nøglen til at undgå skader af den første type er forberedelse. Nøglen til at undgå skader af den anden type er at være smart.

Mountain-Bike-skade

1. KOM I FORM

Et meget basalt råd, men måske også det vigtigste. Hvis du er i god form, både konditions- og styrkemæssigt, så minimerer du risikoen for slidskader markant. Dette gør sig især gældende for rygskader, som mange mountainbikere oplever på grund af cykelpositionen, som sætter store krav til ens core-muskulatur. Kom ind i en god vane med at lave regelmæssig styrketræning. Vi vil anbefale at have fokus på især core-muskulaturen.

Bonus: Du kan også tænke på stærke muskler som et ekstra bolværk mod akutte skader ved styrt, da de fungerer som effektiv beskyttelse for knogler og led.

2. BLIV MERE FLEKSIBEL

Når du har gjort styrketræning til fast inventar i din træningsrutine, kan du passende starte og slutte dine styrketræningssessioner med 5-10 minutters fleksibilitetstræning. Ved at være mere fleksibel er kroppen mindre tilbøjelig til at blive akut skadet ved styrt.

3. OPVARMNING

Opvarmning er godt både fysisk og mentalt. For fysikken er opvarmningen vigtig for at gøre kroppen klar til hård aktivitet ved at varme musklerne op og sørge for at kroppens blodomløb bliver ført hen til musklerne. Mentalt er opvarmningen en essentiel del af at blive fokuseret på opgaven/udfordringerne som ligger foran dig. Vi anbefaler 5-10 minutters opvarmning inden du hopper på cyklen og ud på sporet. Hvis du ikke lige får det gjort, kan du overveje at køre lidt afslappet i de første 15 minutter for at blive fysisk og mentalt klar til de svære passager.

mtb-singletrack

4. PLANLÆG TUREN

Det er en kæmpe fordel at vide, hvor du skal hen og nogenlunde, hvor lang tid det vil tage at blive færdig. En af de mest almindelige grunde til skader er udmattethed. Når du er træt er du mere tilbøjelig til at få slidskader og der er højere risiko for styrt. Dårlig planlægning kan betyde at, hvad du tror bliver en kort tur i skoven, bliver til en 5 timers tur, med de sidste 5 timer på en helt tom tank.

Vores tip: Hav altid lidt ekstra snacks med i rygsækken, så du er forberedt, hvis du ender med at være i skoven længere end forventet.

5. TJEK OG KONTROLLÉR DIN MOUNTAINBIKE

Ved at tjekke og kontrollere din cykel hjemmefra, kan du undgå, eller minimere din risiko for, at stå midt ude på sporet og have en mekanisk fejl. Mekaniske fejl kan være mere eller mindre alvorlige, men de er altid irriterende. Minimér chancerne ved at sørge for at kæden er godt smurt, din cykel er ren, alt er skruet ordentligt fast mv.

6. BRUG MTB HJELM

Dette punkt kan ikke understreges nok. Faktisk vil vi gå så langt at vi vil sige at du ikke bør køre mountainbike uden at have hjelm på. Der er ingen god undskyldning for ikke at køre med hjelmen. Dertil er risikoen alt for stor. Og en MTB hjelm behøver absolut ikke tømme din pengepung.

fox-mtb

Hjelmen er et MUST! (En Fox Metah MTB hjelm på billedet)

7. BRUG MTB SOLBRILLER

Der er to grunde til at solbriller til mountainbike turen er en god idé. Først og fremmest så fungerer de som effektiv beskyttelse mod at du får en gren, sand eller sten i øjet. Hvilket hurtigt vil sætte en stopper for dagens tur. Derudover vil gode MTB solbriller hjælpe dig til at se bedre i det skiftende lys, man altid oplever ude i skoven og på sporet. Det gør at du bedre og hurtigere kan reagere på skift i terræn og forhindringer på sporet.

8. BESKYT KROPPEN

Rygskjold, knæbeskyttere og albuebeskyttere er stadig ikke almindeligt udstyr på danske spor. Billedet er noget andet i udlandet, hvor mountainbikere er mere opmærksomme på at beskytte kroppen og ekstremiteter bedst muligt. Vi håber at ændrer sig, da kropsbeskyttelse til MTB koster en brøkdel af cyklens pris og beskytter effektivt mod skrammer og skader.

9. KORREKT FIT AF DIN MOUNTAINBIKE

En korrekt opsætning eller fit af cyklen vil forbedre din performance og det vil reducere slid på kroppen. Det er især led, som ankler, håndled og ryg, som er udsat når cyklen ikke er opsat korrekt.

Anbefaling: Få et professionelt bike fit med MTB Akademiet her

10. HUSK AT DRIKKE VAND

At løbe tør for vand er en rigtigt effektiv måde at “ramme muren” på. Når man bliver dehydreret så ryger energiniveauet lynhurtigt ned i kælderen og udmattelse kan indtræffe fra det ene øjeblik til det andet. Som nævnt tidligere, så er udmattethed med til øge risikoen for akutte skader markant.

Vores tip: En god tommelfingerregel er at have mindst 50% mere vand med end du forventer at få brug for. Derved har du altid en reserve, hvis turen bliver længere end forventet.

11. SPIS RIGTIGT OG NOK

I forlængelse af forrige punkt, så er det vigtigt altid at medbringe snacks, og at tage snacks nok med. Det vejer næsten ingenting og det hjælper dig til at holde koncentrationen oppe. Derved undgår du at gå helt død og kan bedre reagere på forhindringer og udfordringer på sporet.

angribe-spor-mtb

Det handler om at angribe sporet. Foto: Sweet Protection

12. GOD KROPSPOSITION

Forbliv centreret i dit cockpit og vægten ligeligt fordel mellem dit for- og baghjul. Dette kræver at du bevæger din krop frem og tilbage mens du kører op eller ned. Det vil hjælpe dig til at blive på cyklen. Hvilket altid er bedre end at blive kastet af mountainbiken :)

13. KOM OP AF SADLEN

Mange begyndere bliver siddende alt for meget i sadlen. Ved at rejse dig fra cyklen, bliver vægten flyttet fra sadlen og ned på pedalerne. Det hjælper til at holde dit tyngdepunkt lavt og gør dig mere stabil. Når terrænet bliver teknisk og svært er det bare om at komme op af sadlen og være klar til at angribe sporet.

mads-weidemann-mtb-træning

Kan cyklen komme henover svært terræn gående, så kan den helt sikkert også med dig i pedalerne. Foto: Mads Weidemann

14. TJEK HOPPENE UD

Hvis du planlægger at køre udover et hop eller et drop, så tjek hoppet og landingen ud inden du kører udover. Det er en næsten det samme, som at booke en billet direkte til hospitalet.

15. OVERVURDÉR IKKE EGNE EVNER

Den bedste måde at føle og opleve fremgang er små forbedringer og progression. Det handler om at forbedre dine evner i små skridt og ikke at overvurdere egne evner og kaste dig direkte ud på de sværeste spor. Det øger risikoen for skader markant og der ikke noget mere ødelæggende for din selvtillid end et kæmpe styrt.

Vores tip: Det kan være en fordel at trække cyklen nedover svære passager. Ved at gøre det, kan du bedre visualisere, hvordan du skal køre ned, når du er på cyklen.

mtb-begynder-styrt

16. SE FREMAD

Forsøg at kigge mindst 10 meter frem på sporet. Derved kan din hjerne nå at se fremtidige forhindringer og forberede sig på disse og du kan planlægge ruten igennem terrænet. Hvis du kigger lige ned på forhjulet, vil alle forhindringer og ujævnheder i terrænet komme som en overraskelse.

17. KEND DIN BESØGSTID

Uanset hvor godt du forbereder dig og tager dine forholdsregler, så vil du vælte og du vil komme ud i situationer, hvor du ikke er i kontrol. Derfor gælder det om at vide, hvornår du skal kaste dig ned, få cyklen væk og vælte, eller hvor du skal kæmpe for at blive kørende. Det kommer med erfaringen og med styrt.

18. TAG ET MOUNTAINBIKE KURSUS

Det sidste, og måske bedste, råd for at undgå skader på mountainbike er at tage et mountainbike kursus. På et kursus kan du hurtigt og under sikre forhold lære den rigtige MTB-teknik. Den korrekte teknik vil gøre at du kan køre hurtigere og sikrere på sporet.

Vores tip: Danmarks bedste downhill mountainbiker, Mads Weidemann, er også en af danmarks bedste mountainbike instruktører. Han tilbyder et væld af MTB-kurser for begyndere og eksperter. Check det ud ved at følge linket.

AFSLUTNING

Vi håber at denne guide kan hjælpe dig til at holde dig skadesfri. Der er ikke noget værre end at sidde på sidelinien med en skade. Du har helt sikkert været bekendt med en håndfuld eller flere af rådene her i artiklen, men hvis bare du har kunnet tage ét til dig, så er din skadesrisiko blevet mindre. Og selv om man skal presse citronen, kan man godt gøre det sikkert og gøre alt for at minimere sine risici.