Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på et emne eller noget specifikt og se om vi har svaret liggende til dig.

5 tips til at spotte gletscherspalter

Mange skiområdet, især i Frankrig, ligger oppe på store gletschere. Hvis du gerne vil køre offpiste, er det derfor vigtigt at du ved, hvordan du bevæger dig rundt på en gletscher. En af de første ting du kan lære dig selv er at spotte gletscherspalter. Her får du vores fem bedste tips til at spotte gletscherspalter.

Selvom du kigger efter, så godt du kan og er opmærksom på terrænet omkring dig, er det absolut ikke sikkert at du vil kunne spotte alle gletscherspalter. De kan sagtens være gemt helt under sneen, og du kan være uheldig. Det er derfor vigtigt at, hvis du kører offpiste på en gletscher har det nødvendige redningsudstyr med. Det må du aldrig gå på kompromis med.

Køb offpiste udstyr hos Blacksnow

5 TIPS TIL AT SPOTTE GLETSCHERSPALTER

Vi har ikke bare fundet på disse tips. Vi er dybt taknemmelige for alle mountaineers, som har udforsket gletschere i mange årtier før os og samlet denne viden. Vi har fundet stor inspiration i bibelen for mountaineering; Mountaineering – Freedom of the Hills.

1. HOLD ØJE MED FORDYBNINGER I SNEEN

Dette er typisk et tegn på at tyngdekraften har trukket i sneen over en gletscherspalte. Dette er det første og mest tydelige tegn på en skjult gletscherspalte. Fordybningerne kan kendes ved at sneen ændrer glans, tekstur eller farve. Både om morgenen og om eftermiddagen kan det være svært at spotte fordybningerne.

BONUS: I fladt lys kan det være tæt på umuligt at spotte fordybningerne i sneen, og/eller adskille dem fra sne, der er blevet transporet af vinden.

Chamonix2__0002

Chamonix har fedt terræn og masser af nærliggende gletschere

2. VÆR EKSTRA OPMÆRKSOM EFTER SNEFALD

Et nyt snefald kan fylde fordybningerne ud, og få dem til at gå i ét med omgivelserne. (Andre gang kan nysne gøre fordybningen endnu tydeligere ved at skabe et område med ny sne, som adskiller sig fra sneen der har lagt længere tid)

Find pudderski til den dybeste sne her

3. VÆR OPMÆRKSOM HVOR SPALTER TYPISK FINDES

Der er nogle områder på en gletscher, hvor spalter typisk kreeres. Det kan f.eks. være hvor gletscheren laver et sving (hvor du skal være opmærksom på især ydersiden) eller hvor gletscheren bliver stejlere.

4. SE TIL HØJRE OG VENSTRE

Når du bevæger dig på en gletscher, om du kører nedad eller går opad, skal du altid huske at holde øje med dine omgivelserne. Hvis du kan se åbne spalter til en af siderne er der større risiko for at du pludseligt kan komme til at bevæge dig over en snebro.

5. HVOR DER ER EN SPALTE ER DER TYPISK FLERE

En gletscherspalte kommer ikke alene. Så hvis du går i nærheden af en spalte, kan du godt forvente at der findes flere gletscherspalter.

Du kan aldrig helt udelukke risikoen for at blive fanget i en gletscherspalte, men hvis du følger disse råd, kan du være med til at minimere din risiko, og forhåbentligt helt undgå det. Hvis du har planer om at bevæge dig ud på en gletscher er det vigtigt at du, og hele din gruppe, har det rigtige udstyr med og ved hvordan i skal bruge det.