Blacksnow Helpdesk Alt om skiudstyr og MTB udstyr.

Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på et emne eller noget specifikt og se om vi har svaret liggende til dig.

GUIDE: Sådan monterer du frempind på din MTB

Man kan lave et væld af modifikationer på sin MTB ift. setup. En af de primære forbedringer man kan lave er at justere sin frempind eller montere en ny frempind. I det følgende vil jeg guide dig til, hvordan du monterer din frempind og gode tommelfingerregler til, hvordan du skal vælge frempind.

MONTERING AF FREMPIND

Canadiske Race Face har lavet en fin illustration, som let og tydeligt illustrerer, hvordan du afmonterer din gamle frempind og monterer den nye. Der er ikke skrevet noget om indstilling af frempinden, hvorfor jeg har tilføjet nogle tommelfingerregler til, hvordan du vælger og indstiller frempind på din mountainbike.

Her finder du den ultimative guide til montering af frempind

HVORDAN VÆLGER JEG FREMPIND?

Når du skal vælge frempind til din MTB, behøver du ikke at spekulere på aerodynamik. På single tracks ruterne i skoven handler det primært om kontrol, hvorfor det er en fordel med et højere styr. Især på nedkørsler, hvor du rykker tyngdepunktet bagud, kan du bedre styre din mountainbike med et højere styr. For at få bedre kontrol, kan du derfor med fordel montere din frempind med en relativt stor vinkel.

GODE RÅD TIL VALG AF FREMPIND

  • Det vigtigste ved en frempind er dens stivhed. Når der sprintes og acceleres op af bakkerne, trækker du meget i frempinden. Hvis din frempind ikke er tilstrækkeligt stiv, vil du miste kræfter og køre langsommere.
  • Skifter du til en kortere frempind, skal du være opmærksom på om knæene rammer styret når du står op i pedalerne.
  • Din frempind bør være mellem 100-130 mm. En lang frempind gør det sværere at styre cyklen i svingene. En kortere frempind vil være mere ustabil ved højere hastigheder.
  • Du bør kun gå under eller over ovenstående mål, hvis du er særligt kort- eller langlemmet.
  • Hvis du vælger en lang eller længere frempind, kan du med fordel høje vinklen på styret for at få bedre kontrol over din MTB.
  • Valg af frempind er på ingen måde endeligt. Det giver god mening at prøve forskellige længder og vinkler, indtil du finder den som passer dig.