Blacksnow Helpdesk Alt om skiudstyr og MTB udstyr.

Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på et emne eller noget specifikt og se om vi har svaret liggende til dig.

Skitøj – Lag på lag metoden. Klæd dig ordentligt på i kulden!

Der er ikke noget værre end at fryse på skiferien. For at klæde dig ordentligt på anbefaler vi helt klart lag på lag metoden til skitøj. Lag på lag metoden fungerer ved at du arbejder i flere lag og pakker dig ind i funktionelt skitøj fra inderst til yderst.

SKIUNDERTØJ

Som inderste lag skal du altid bruge skiundertøj. Skiundertøj sidder altid tæt ved kroppen og det er med vilje, da skiundertøjets funktion er at transportere fugt og sved væk fra kroppen. Det kan materialerne kune gøre, hvis de sidder helt tæt til kroppen. Der er stor forskel på kvaliteten af skiundertøj. Selvom du måske ikke mærker det imens du er igang, så vil du hurtigt kunne lugte det. Billigt skiundertøj kommer lynhurtigt til at lugte grimt, mens skiundertøj i høj kvalitet, som er produceret i bedre materialer (enten syntetisk eller i merino uld) vil holde sig lugtfri i meget længere tid.

Find skiundertøj i høj kvalitet hos Blacksnow.dk

MELLEMLAG

Mellemlag eller midlayer er ikke nødvendigvis noget, som du skal bruge hver eneste dag, men på de dage hvor det er koldt, måske lidt blæsende og med sne i luften er et godt mellemlag helt uundværligt. Et mellemlag er det isolerende lag, som holder kroppen varm og beskyttet mod kulden. Som oftest vil du finde at mellemlag er skabt med Thinsulate, Primaloft, Polartec eller fleece isolering. De har hver især deres fordele. Fleece er mere alsidigt og lidt mere vandafvisende, mens Thinsulate, Polartec og Primaloft vejer mindre og kan pakkes sammen til næsten ingenting.

Vi har bredt udvalg af mellemlag af alle typer

Vores råd: Find evt. et mellemlag med hoodie, så kan holde hovedet ekstra varmt

armada lag på lag

YDERSTE LAG

Det vind- og vandafvisende lag, som giver beskyttelse mod elementer. Nogle foretrækker en helt tynd skaljakke, mens andre foretrækker også at have lidt foring og/eller isolering i det yderste lag. Det er en smagssag. Personligt foretrækker jeg en tynd skaljakke, da den giver mere fleksibilitet ved hiking og ski randonnee i offpisten. Har du ofte problemer med at holde varmen, vil det nok være bedre med noget isolering i det yderste lag også. Det du skal være opmærksom på ved køb af yderste lag ved skitøj er dets vandafvisende egenskaber og materialer åndbarhed. Desto højere tal desto bedre.

Find din næste skijakke eller skibukser hos os

Vores råd: Med GORE-TEX skijakke eller GORE-TEX skibukser er du garanteret den ypperste kvalitet indenfor skitøj

RILEY LEBOE VISER LAG PÅ LAG METODEN

Den professionelle skiløber Riley Leboe fra Armada Skis viser, hvordan han klæder sig på til lange dage i offpisten og på bjerget. Selvom han gør alle ting meget mere ekstremt end os almindelige skiløbere, så kan hans koncept til at klæde sig på bruges af alle. Hver dag på skiferien klæder vi os på, på samme måde.