Har du et spørgsmål?

Herunder kan du søge på et emne eller noget specifikt og se om vi har svaret liggende til dig.

Top 5: Begynderfejl på MTB

Her får du et overblik over de mest almindelige fejl for MTB begyndere. Vi har selv været der – og kan se os selv i alle punkterne. Vi håber derfor at denne Top 5 over MTB begynderfejl, kan hjælpe dig til at undgå at lave de samme fejl, som os selv og så mange andre!

TOP 5: MTB BEGYNDERFEJL

En note til vores guide, vi har ikke valgt at medtage begynderfejlen med ikke at bruge MTB hjelm. Simpelthen fordi at mener at hjelmen er lige så essentiel som cyklen. Du bør aldrig køre MTB uden en hjelm. #RantOver

KEND DINE GRÆNSER

Den første og mest klassiske fejl er at man som begynder på MTB, ikke kender sine egne grænser og/eller overvurderer egne evner. Den nemmest måde at miste selvtilliden, eller blive skadet, er ved at køre noget som er over niveau. Vi anbefaler derfor at du bruger niveau-inddelingerne på sporene. Samtidigt kan det være en god idé at blive introduceret til nye spor med en ven, som kender sporet og kan fortælle hvor de svære sektioner ligger, og give tips og tricks til at klare sektionerne bedst muligt.

mtb-begynder-styrt

KIGGER IKKE FREMAD

En meget udbredt fejl, også blandt mountainbikere, som har kørt i længere tid er at kigge ned på forhjulet eller på et punkt lige foran. Problemet er at så bliver alle forhindringer en overraskelse og du kan ikke nå at reagere ordentligt. Nøglen er at kigge længere frem. “Hvor du kigger hen, er der hvor du kører hen”. Det er især sandt på mere tekniske singletrack spor. Hvis du kigger på den sten foran dig, så vil du ramme den sten. Tricket er ikke at kigge på stenen og i stedet fokusere på vejen rundt om stenen.

LØSNING:

Hvis muligt, så vil du gerne kigge mindst 10 meter frem på sporet. Det vil give dig god tid til at tage beslutninger om linien, som du gerne vil køre. Tricket er at træne dig selv til at ignorere 90% af forhindringer på din vej, da cyklens momentum vil tage sig af disse. Hold fokus på den linie, som du gerne vil køre og hvor du vil slutte. Selvtillid er nøglen, jvf. første punkt.

mtb-flats-pedaler

Foto: Claus Hilmar

FLATS VS. KLIK

Mange nye MTB’ere hopper direkte på klikpedalerne, som man kender fra landevejen. Det kan vi ikke anbefale. Hvis du vil se hurtig fremgang, så kan vi anbefale at parkere klik pedalerne i skabet og få fingrene i et par flats pedaler og et par specifikke MTB sko med et godt greb i pedalerne. Når du kører med flats, kan du ikke “snyde” på dine mountainbike færdigheder, og du bliver nødt til at lære din cykel at kende. Når du kan det essentielle, kan du skifte over til klik pedaler for ekstra power i trådet.

VIGTIGT:

Når du starter ud med flats, er det vigtigt at gøre det ordentligt. Det nytter ikke at køre med et plastikpedaler og udslidte løbesko (tro os – vi har lavet denne fejl). For at lære den rigtige teknik gælder det om at have et par gode pedaler med et kraftigt greb og et par sko med en stor flad overflade, som bliver på pedalerne. Dine skinneben vil takke dig!

Her fortæller vi mere om forskellen på klik og flats, og hvornår du skal vælge det ene eller det andet:

SPIS OG DRIK RIGTIGT

Har du prøvet at gå sukkerkold ude på sporet? Det har vi – og det er ikke spor behageligt. En typisk fejl for begynder på MTB er ikke at få spist og drukket nok – og rigtigt. Det er en perfekt opskrift på at gå kold – og desværre kan det ske fra det ene øjeblik til det andet. Vi er blevet overraskede mange gange. Når man først er gået kold, så er der rigtigt lang vej hjem. Og derudover vil du langt fra få det optimale ud af MTB-turen, det vil i stedet blive en omgang lidelse og smerte.

LØSNING:

Et hydrationssystem/drikkereservoir som altid sidder i MTB rygsækken er nemt at fylde og altid have på kroppen, når det ligger tæt på kroppen vil vægten fra vandet og bevægelserne fra vandet ikke påvirke din kørsel. Derudover vil det være godt altid at have lidt snacks pakket i tasken – og det behøver ikke at være dyre energibarer med den 100% korrekte energisammensætning. En Snickers, Mars eller lignende vil være mindst lige så godt. Et godt tip er altid at spise inden du mærker sulten, hvis du mærker sulten ude på sporet, så er det allerede for sent.

fox-mtb

VÆRKTØJ OG RESERVEDELE

Husk altid det essentielle værktøj og reservedele. Mere er der ikke at skulle sige om den sag. Får du en mekanisk fejl langt ude på sporet, er der meget langt hjem, hvis du ikke selv kan fixe fejlen.

Vi anbefaler at du altid har følgende med:

Og evt. en Mech Hanger til et quick fix af gearene.

BONUS TIP:

Lær din cykel at kende. Lær at fixe småproblemerne som altid kommer på en mountainbike, som bliver brugt. Det vil gøre dit liv meget nemmere og give dig lidt mere selvtillid til at ramme mere krævende terræn uden at frygte for cyklen. Derudover så er det bedre for din pengepung – og al informationen ligger ude på internettet.

Vi håber at denne guide til typiske begynderfejl på mountainbike har været med til at hjælpe dig godt igang. Det er skide sjovt at køre MTB og det er bare om at komme i gang, men derfor er der ingen grund til at lave de samme fejl, som mange andre mountainbike begyndere har lavet før dig.

Er du tilfældigvis en mere erfaren mountainbiker, så smid gerne en kommentár herunder, med dit bedste tip til nye mountainbikere.